Er du hjemløs?

Ønsker du at søge en plads på Forsorgshjemmet Absalon, kan du ringe på 60 46 18 20. Telefonen er åben hverdage mellem 9 -15.
Inden du ringer, er det en god idé at orientere dig i det nedenstående:

For at komme i betragtning til et værelse på Forsorgshjemmet Absalon, skal du være:

  • Hjemløs
  • Mand
  • 25 til 67 år. 
  • Uden et aktivt misbrug af alkohol, hash eller andre stoffer.  
  • Uden alvorligere, ubehandlede sindslidelser med psykotiske eller maniske symptomer. 

Herudover, skal personalet på Absalon vurdere, at du kan siges at have et behov for “aktiverende støtte”, som det hedder sig i servicelovens §110.  

Dette vil sige, at du skal have andre behov end blot at få tag over hovedet.
Du skal være indstillet på at indgå et samarbejde med personalet, om at forandre de forhold som har medvirket til, at du blev hjemløs. 

Vi råder over i alt enogtyve pladser, fordelt på tre huse i henholdsvis Valby, Husum og Rødovre. 

Hvert værelse er indrettet med seng, klædeskab, køleskab samt bord/stol.
Du kan ikke medbringe egne møbler. Der er gode fællesarealer, adgang til fælles køkken, toilet og bad.
Husets beboere skiftes til at tage ansvar for ‘lettere’ rengøring, opvask samt madlavning til fælles aftensmad to gange ugentligt.